Pressemeddelelse

Skolekegler

- Dansk Kegle Forbund

 

Pressemeddelelse

Dato: 20/10-18

 

 

Skoleturnering i kegler for 3. , 4. og 5. klasser starter mandag, den 22. oktober 2018.

 

Tilmeldingsfristen til Skolekegler 2018 er overstået , men der er stadig få ledige pladser.

 

Der er i alt 44 klasser – og ca. 900 elever tilmeldt årets skolekegleturnering. I 2017 var der 49 klasser tilmeldt og ca. 1.000 elever. I år er der igen udvidet med en ekstra spilledag i Odense og der er mulighed for i alt 4 ekstra spilledage i Nyborg.

 

Fyns Kegle Union har i samarbejde med Dansk Kegle Forbund og lavet en skoleturnering i keglespil for 3. , 4. og 5. klasserne på Fyn. Forsøgsvis er skoleturneringen startet på Fyn.

 

Det er 6. år der spilles skolekegler. I år er der fyldt op i Middelfart, men der er stadig 3 ledige pladser i Odense og i Nyborg er der 6 ledige pladser, på grund af, at der er mulighed for også at spille om tirsdagen. Se planerne på skolekeglers hjemmeside www.skolekegler.dk eller kontakt skolekegleudvalget på skolekegler@gmail.com

 

Der er skoleturnering i ugerne 43, 44, 45, 46 og 47 – og med finale i Odense den 5. december 2018 kl. 10.00. Der er keglebaner i Nyborg, Odense og Middelfart. Alle skoler er velkomne til at tilmelde sig. Tilmeldingen skal ske via Skolekeglers e-mail – skolekegler@gmail.com -

 

Alle informationer om arrangementet kan ses på skolekeglers hjemmeside www.skolekegler.dk, ligesom der også er en facebookside - www.facebook.com/pages/Skolekegler-Dansk-Kegle-Forbund/726499077423189

 

Der spilles i Middelfart om mandagen, i Nyborg om tirsdagen og onsdagen og i Odense om torsdagen (samt onsdag, den 14.11.18). Der er tilmeldt 11 klasser i Middelfart, i Nyborg er der tilmeldt 12 klasser og i Odense er der tilmeldt 21 klasser. Når alle klasserne har spillet vil der i hver by blive kåret en ”bymester” og derefter deltager disse 3 bymestre samt den bedste nr. 2 i finalen i Odense. Der vil være præmie til klassekassen til nr. 1 og 2 i hver by, ligesom der vil være præmier til klassekassen til finaledeltagerne.

 

Arrangementet er for alle eleverne i klassen. Der er afsat 2½ time pr. klasse til at alle eleverne i klassen skal spille 40 slag over 4 baner. Alle elevernes resultater lægges sammen og så beregner man gennemsnittet for klassen og det er det gennemsnit, der bliver klassens resultat. I finalen er det dog kun 16 elever fra klassen, der spiller af hensyn til tiden til at afvikle finalen. Resten af klassen deltager som tilskuere og hepper på spillerne. Den klasse, der har det højeste gennemsnit i finalen vinder turneringen.

 

Keglespillet er et koncentrationsspil og det er for alle. Man kan spille kegler fra man er 8 år. Det findes 2 forskellige størrelser kugler man spiller med afhængig af alder og størrelse. Da skoleturneringen henvender sig til 3., 4. og 5. klasser vil turneringen blive spillet med den lille kugle.

 

Se de tidligere års resultater på Skolekeglers hjemmeside – www.skolekegler.dk

 

Se også mere om keglesporten på Fyns Kegle Unions hjemmeside – www.fku-kegler.dk

 

 

© Dansk Kegle Forbund